MUSIK OG SAMFUND - UNGDOMSOPRØRET 68 - filosofisk set

           images?q=tbn:ANd9GcSWNWrUGcYf-tBFCKiFukT                          images?q=tbn:ANd9GcRyzP-zqODEy5B_mwHcxL-                  images?q=tbn:ANd9GcQzb_MqJBJz7rzFbG2twPC

______________________________________________________________________________

 

Er verden i brand?! Konflikter i udbrud overalt fra Afghanistan, Vest-sahara, Congo, Syd-Sudan og Moldova. Dertil kommer konflikten i Ukraine, højre- ekstremisternes og fascismens fremvoksen i de øst- og syd-europæiske lande, krigen i Gaza, IS´ fremfærd i Syrien, Irak og Libyen. Det ligner et mentalt sammenbrud. Hvad er galt?! Er der en indre sammenhæng i det hele? Er det den måde, hvorpå menneskets konflikt med sig selv kommer til udtryk? Er det menneskeartens sidste tid? Begyndelsen til enden?

National og religiøs identitet samt etnisk tilhørsforhold får en stadig større betydning for menneskets identitet og som drivkraft i de evige konflikter. Der bliver stadig mindre af det mentale overskud, der danner grundlag for at kunne indleve sig i fremmede tankegang. Fundamentalismens subjektive opfattelsesmåde vinder frem alle steder i forskellige religiøse og ideologiske former. Det ligner en desperat anerkendelseskamp.


I alle lande – indbefattet den vestlige demokratiske kulturkreds – findes undergrundssamfund eller sub-kulturer, hvor menneskene lever efter deres egne regler bestemt af alles kamp mod alle, hvor junglens lov om den stærkes ret hersker, hvor mennesker slår hinanden ihjel hver dag. I mange lande er disse miljøer en del af samfundets struktur og normal-tilstand og mange steder forbundet med det herskende økonomiske og politiske establishment.

 

Aggressiviteten, volden og krigene, som altid har været en del af menneskets historie, er ikke blevet formindsket med civilisationens udvikling eller med oprettelsen af den nye verdensorden efter murens fald. Tværtimod har volden antaget irrationel, grænseoverskridende og ekstrem karakter, og folkemord kan stadig finde sted i moderne tid. Der er synlige symptomer på en fremadskridende mental opløsnings- og forfaldsproces, hvilket vidner om et muligt sammenbrud i de menneskelige relationer eventuelt efterfulgt at et fascistisk anarki. Historien er ikke nået til sin afslutning i form af det liberale demokrati.

 

Uden at være religiøs kan man få en fornemmelse af, at en mystisk magt uden for menneskets kontrol driver sit onde spil, at skjulte kræfter virker bag overfladen. Det er nærliggende at antage, at der findes en bagvedliggende skjult grundårsag, som har fulgt med op gennem historien. Spørgsmålet om det ondes oprindelse har eksisteret lige så længe som mennesket selv, men det er som om, det i vores tidsalder trænger sig på med fornyet styrke.

 

Det onde som tema har gennem tiden været genstand for filosoffers og teologers diskussioner og litterære arbejde, og der er blevet fremlagt forskellige fortolknings- og forklaringsmodeller, som fordeler sig på tre grundopfattelser: 1. Den biologiske: den kender vi fra social-darwinismen og liberalismen:  Mennesket er et produkt af evolutionen og styret af konkurrence- og kampdriften samt den naturlige  og medfødte egoisme og egennytte, og det er disse naturlove, der sætter sig igennem  i samfundsforholdene. 2. Den religiøse: Den kender vi i vores kulturkreds som kristendommen: Mennesket er skabt af Gud, men med syndefaldet opstod det splittelsesforhold, som har efterladt et tomrum, som siden har givet det onde frit spil. 3. Den sociale: marxistisk orienterede teoretikere og samfundskritikere har traditionelt brugt de sociale forhold som forklaringsmodel for menneskets adfærd og – mere filosofisk - bestemt klassesamfundet som et mellem-menneskeligt splittelsesforhold, som er det ondes udspring.


Verden over synes der i disse år at fremstå en voksende modsætning mellem to forskellige livsholdninger og menneskesyn, to modsatrettede grundopfattelser og fortolkninger af menneskelivet. . På den ene side har vi konservatismen, der er orienteret mod det biologiske, religiøse og nationale, og som siger, at et menneske hører til der, hvor det er født, og verden har nogle naturlige grænser, og på den anden side har vi den progressive holdning, som i erkendelse af menneskets samfundsmæssige natur er orienteret mod  fællesskabet, og som siger, at et menneske hører til overalt, og verden tilhører os alle.

 

Disse to grundopfattelser kan ikke forenes men deler menneskeheden i to grupper, og vi ser en øget polarisering, hvor konflikten mellem disse to modstridende livsholdninger træder stadig tydeligere frem og går på tværs af både lande, kulturer, klasser, religioner og - individer. Det er samtidig en strid om, hvordan man opfatter verdens normaltilstand. Har menneskets historie hele tiden været udtryk for normaltilstanden – eller dens afvigelse?!

 

Udfaldet af denne konflikt bestemmer menneskehedens fremtidige eksistens. Det er blevet sagt om den aktuelle verdensomspændende krise, at det ikke kun er en økonomisk, energimæssig og klimamæssig krise. Det er civilisationens krise. De ovennævnte kriser danner en indre strukturel – dvs. samfundsmæssig - sammenhæng og er forskellige måder, hvorpå menneskets forhold til mennesket kommer til udtryk. I denne krise ligger både en trussel og en mulighed. Måske hører spørgsmålet om ”the tipping point” mere hjemme her end i klimadebatten.

                                                (jankj24)

 
Panel title

© 2017 yan24ck

Antal besøg: 255796

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,4320650100708sekunder